tirsdag den 30. september 2008

Waving my arms and singing hallelujah

Så fik jeg lagt lidt flere relevante feeds ind på min blog. Nederst på siden er DR Indland og DR Kultur nu også at finde udover mine fancy world wide wordy news allernederst på siden. Jeg synes ikke det har været et problem at tilføje dem; på de fleste sider er det muligt bare at scrolle ned på siden og finde det orange RSS-logo, og så tilføje rss feed'et på den måde. Hvis Feed logoet kan være svært at opspore på en side, kan man med fordel google fx "DR feeds" og hvis det ønskede feed findes, er det sandsynligvis det første resultat du får frem. Derudover vil du formentlig på de fleste hjemmesider kunne finde en masse hjælp og information om at abonnere på feeds.
Men min iGoogle, som nu er blevet forfremmet til startside med alle relevante links, udfører nu alligevel arbejdet godt for mig, og nyhederne på min blog, må jeg indrømme, gør ikke så meget andet end at rode og forvirre endnu mere (derfor bloggens nu noget afpillede, kliniske look, fremfor det tidligere blå og spraglede).
Dog i alle tilfælde - bless Web 2.0, for dets utal af muligheder.

søndag den 28. september 2008

En god gang gedemarked

Nu har jeg oprettet en bruger på LibraryThing og fået tilføjet lidt af hvert. Tvivlen meldte sig da jeg påbegyndte mit arbejde med at tilføje bøger til mine digitale hylder – skulle det være yndlingsbøger, eller de bøger der reelt står på mine hylder ved siden af mig? Jeg endte op med en god gang gedemarked af bøger jeg har, bøger jeg gerne vil have og bøger jeg egentlig godt kunne være foruden.
Jeg synes konceptet i det digitale, individuelle bibliotek er super godt. Vi db-studerende er sandsynligvis de første til at skrive under på LibraryThing’s mange mulig- og vidunderligheder. Men et utal af – lad mig udtrykke det som kognitive, arkitektoniske systemer, vil da finde glæde og ro ved at eje egen bogsal. Og det er tillige skægt at bladre rundt i andre bloggeres samlinger.
Dog ser jeg LibraryThing som et uendeligt projekt. Her vil man aldrig stå tilbage med et færdigt produkt og kan ikke se nogen ende på det. Som bogentusiast er dette dog blot endnu en fordel.
Og til slut absolut ikke at forglemme: min private bogsamling er straks langt mere overskuelig. Nu behøver jeg ikke at lede længe for at finde ud af om en bestemt bog findes på mine private hylder.

Nyhedernes avenue

Så har verdens (og DB's) nyheder indtaget Nåleøjet. Hvad der rører sig rundt omkring i det ganske land, får ganske vist ikke tildelt min store interesse og opmærksomhed. Især da man sædvanligvis ikke kan undgå at få nyhederne andetsteds fra i løbet af dagen.
Men Litteratursidens og DB's henholdsvis anbefalinger og nyheder er dog meget smarte sådan at have samlet. Desuden kan mine feeds måske drage nytte hos en anden lykkelig bloglæser.
Men de større nyheder skal heller ikke snydes for en plads. Så helt i bunden af min blog har jeg placeret New York Times' World News. Der er der mulighed for at klikke sig ind på eksempelvis Africa og se hovednyhederne derfra.
Jeg har undladt de indenrigske nyheder, fordi jeg synes min blog roder. Måske vender de frygteligt tilbage når jeg engang har lidt mere styr på den.

fredag den 26. september 2008

Bert and Ernie revance!

Så fandt jeg Bert and Ernie. De havde gemt sig i kategorien Underholdning og Spil. Og der synes jeg de er malplaceret. Terror er ikke spor sjovt. Ikke spor.

Nu med iGoogle

Jeg har altid haft en iGoogle side, men har aldrig fået den gemt. Dette har så været mit projekt i denne omgang. For da jeg ville gemme, mistede jeg min alltime fab Bert and Ernie terrormåler. Og jeg kan ikke finde den igen.
iGoogle har aldrig gjort mit liv nemmere på nogen outstanding måde, for vejret, horoskoper og dagens sudoku kan jeg også sagtens finde andre steder. At det er samlet og kan få mig til at hænge endnu længere foran computeren, kan selvfølgelig både være en fordel og en ulempe. I øjeblikket skyder jeg på ulempe, da klokken er 00:06 og jeg burde sove.
Men først: Bert and Ernie here I come!

onsdag den 24. september 2008

Tha blog

Meningerne om det at blogge har været meget delte holdet rundt. Jeg selv har været over termer som selviscenesættende og narcissistisk ævl til kreativ udfoldelse, meningstilkendegivelse og selverkendelse. Min blog vil formentlig aldrig ende i en større fortælling om privatsfære og ædle gerninger, men på den anden side skal man heller aldrig sige aldrig. Og sandt at sige har jeg i nuværende stund faktisk ikke andet end privatsfære på sinde. Så i et anfald af panisk skriveblokering, vil min tilstoppede køkkenvask og en pakke knækbrød i Fakta til en 10’er sikkert også være vejen ud.
Med denne meget korte – ja, meningstilkendegivelse, indleder jeg mit forhold til en weblog jeg indtil nu har formået at afsky og byder den velkommen (omend med en ildtang): Hej Weblog, jeg håber vi bliver gode venner.